Titlen på Tirzahs andet album gemmer på en underspillet ironi. For hvordan ser det overhovedet ud, når man colourgrader om natten og tilmed befinder sig i et tilrøget rum med vægge af beton? Hvis der er noget, der ikke er meget af på ’Colourgrade’, er det farve – til gengæld opdager man, hvor mange nuancer der findes i mørket.
Er Tirzah fifty shades of grey for dystopiske klub-kids? Lidt ja. Albummet rummer en drøm om krop og intimitet, selv om vi – ligesom på debuten ’Devotion’ fra 2018 – befinder os i et dystert og ubestemmeligt, postapokalyptisk rum, muligvis det sydlige London, men alligevel ikke, hverken helt ude eller inde, hverken sammen med andre eller alene.




























