Det overraskende samarbejde mellem den gamle Led Zeppelin-forsanger Robert Plant og bluegrass-musikkens ukronede dronning, Alison Krauss, var en af de store oplevelser i 2007.
Lige inden corona ramte, satte de to hinanden stævne igen. Robert Plant gav det på forhånd tre dage. Hvis ikke det havde klikket i studiet inden da, måtte de gå hver til sit. Heldigvis for alle os med et blødt punkt for nyfortolkninger af den traditionelle musik fandt de to store og meget forskellige stemmer hurtigt hinanden igen.




























