Jeg har tit tænkt på, hvordan det mon er at have tilbragt sin barndom i 1980’erne og 90’ernes selvudviklingsbesatte Amerika. At være et barn opflasket på amerikanske vrangforestillinger om at høre til i et helt særligt fællesskab for de særligt udvalgte og oplyste. Svaret kan måske findes hos 41-årige Liz Harris, der voksede op i et lukket fællesskab ved navn The Group, som man også kunne kalde en kult. The Group bestod af mennesker, der levede et liv godt gemt væk i Californiens bjerglandskaber i Sonoma og fulgte den spirituelle lærdom fra en armensk mystiker ved navn George Gurdjieff.
På hendes nye og tolvte album, ’Shade’, er man mutters alene med Harris’ mumlende stemme på 9 sange, der er indsamlet fra de seneste 15 år af hendes liv og musikkarriere. ’Kelso’ (Blue Sky) er et højdepunkt og en af Liz Harris’ sjældne, opklarende og lysende sange, også selv om hun synger »Can’t wait to be alone«.
