Lyt til artiklen
Der var en tid, inden alt gik galt. Sådan tænker jeg, mens jeg lytter til franske sange fra forrige århundredeskifte. Dengang den spanske syge ikke var kommet endnu, og omikron bare var et bogstav i det græske alfabet.
Østrigeren Stefan Zweig kaldte tiden for verden af i går. Franskmændene taler om la belle époque. Den skønne tid, hvor kunsten blomstrede. Hvor Gustave Eiffel byggede sit tårn i Paris som vartegn for en optimistisk verdensudstilling, og verdenskrige endnu ikke var noget, man talte om eller frygtede.
