Der er noget totalt forløsende over at møde Brimheims strålende debutalbum nu, hvor restriktionerne falder, og livet som noget, man genkender, synes på vej tilbage.
For det er en plade om længsel og isolation. Om at slæbe rundt på en stor, sort sky indeni. Men det er samtidig også en varm omfavnelse af en rockplade, som emmer af en ukuelig menneskelighed. Og for alle os, der fik en hård mental medfart af pandemien, er det et omsorgsfuldt sted at være i transit, mens verden forhåbentlig begynder at ligne sig selv igen.


























