Det, der gør festivalen Vinterjazz til et så sympatisk og særligt indslag hvert år i februar, er, at den giver ikke bare hovedstaden, men hele landet en jazz-vitaminindsprøjtning netop i den måned, hvor man trænger mest til et ordentligt skud legende, uforudsigelig, kærlighedsfyldt musik.
Onsdag tog jeg derfor toget til Odense, og selv om jeg skulle lede lidt for at finde de døre, der førte fra de meget stille hverdagsaftensgader ind til den varme musik, lykkedes det – og på en onsdag under Vinterjazz viste Odense sig at være forvandlet til en vaskeægte jazzmetropol.


























