Da canadiske Tamara Lindeman i 2006 valgte at kalde sit band for The Weather Station, lagde hun grunden til en selvopfyldende profeti.
Måske havde hun med navnet The Weather Station i første omgang mest tænkt på noget med at have antennerne ude et ensomt beliggende sted i tilværelsens vildmark. Sådan lød hendes musik da også fra starten. Som en stemme med en følsomhed og renhed, man uvilkårligt måtte pejle efter i en tummelumsk verden.




























