Det var ikke let. I gamle dage måtte kvinder ikke stemme. De måtte faktisk slet ikke ytre sig for meget – og selv om det var fint, at de spillede klaver til husbehov, måtte de helst ikke komponere musik til offentlig udgivelse og føre sig frem som kunstnere på linje med mændene.
Nogle publicerede derfor deres værker under mandligt pseudonym. De, der ikke gjorde det, blev vurderet på deres køn. Ofte meget nedladende.