1Boygenius: ’$20’
En supergruppe er et band bestående af medlemmer, der egentlig kommer fra andre bands. En overgang var det noget værre Velvet Revolver-agtigt lir, hvor rockstjerner med lavtaljede bukser og bare maver fandt hinanden og blev væk igen på forglemmelige plader med store budgetter. Men som man kan se på forsiden af det nye Rolling Stone, der sender en hilsen til en ikonisk Nirvana-forside fra 1994, kan en supergruppe anno 2023 godt bestå af tre kvinder, hvilket ellers er lidt af et særsyn.




























