Peter Wangel genopfandt sig selv på ’Omfartsvej’ og viser nu, at flokken af sorte sangfugle ikke var en enlig svale.

Anmelder: Jeg har ikke tidligere hørt en popsang om at have et alt for iltert temperament på en fodboldbane

Ganske som digteren Dante Aligheri har Peter Wangel det med at forvilde sig ind i en mørk skov midt i livet. Foto: Martin Bubandt
Ganske som digteren Dante Aligheri har Peter Wangel det med at forvilde sig ind i en mørk skov midt i livet. Foto: Martin Bubandt
Lyt til artiklen

Jeg har flækket de fleste / men fortryder det meste« (...) »vi tabte pokalen / mit underjeg vandt«, synger Peter Wangel fuld af fortrydelse på ’Sort samvittighed’.

Jeg tror ikke, at jeg tidligere har hørt sådan en popsang om at have et alt for letantændeligt temperament på en fodboldbane. Og det er gået hårdt for sig, da fodboldspilleren så så rødt under den blå himmel, at det endte med, at modstanderen blev kørt bort i en ambulance. Senere i sangen står han ikke uden bange anelser og ser sin lille søn tage de første skridt på grønsværen med fodboldstøvler på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her