En klatrebjørn, der kravlede målrettet fra den ene kendte kunstnermand til den anden? Eller en komponist i egen ret, der fik sit talent undertrykt af den mand, hvis efternavn hun er kendt under i dag?
Alma Mahler var begge dele. Kvinden fra Wien, der blev født Schindler, og som skiftede efternavn flere gange, var sammen med billedkunstneren Gustav Klimt og en af tidens mest indflydelsesrige og kendte komponister, Alexander Zemlinsky. Senere fulgte forhold til og ægteskab med mænd som den ekspressionistiske maler Otto Kokoschka, arkitekten Walter Gropius og forfatteren Franz Werfel.



























