Ingen er bedre til at holde fortællingen om Wu-Tang Clan i live end Wu-Tang Clan selv – en gruppe, der altid har befundet sig i et fantasifuldt spændingsfelt mellem mytologi og benhård socialrealisme.
På en skærm bag dem, da de sammen med Nas gav koncert i Royal Arena, var der i det ene øjeblik Kung Fu-film og helteuniverser i pangfarver og i det næste grynede optagelser af trøstesløse boligblokke.




























