Der er noget ved hele tonelejet, lyrikken og det gammelkloge gemyt på 76-årige Søren Kragh-Jacobsens nye album, ’Tranedans’, der vækker en lille drillepind i mig. Jeg bliver næsvis og får lyst til at ruske lidt i min yndlingsgeneration og deres tendens til at imitere deres sure, snøvlende hattebærende harmonikaspillende helt Bob Dylan.
Jeg er jo, i modsætning til hvad man skulle tro, en meget stor fan af babyboomergenerationen, jeg har også religiøst sunget alle sangene på The Bands ’Music From Big Pink’ og har i hele min ungdom sørget over at være født for sent til at tomle hele vejen til Woodstock.




























