Da Nicolaj Nørlunds album ’Nye optagelser’ udkom for godt 25 år siden, var det forud for sin tid med sit portræt af livet for et følsomt menneske i en storby, skriver Lucia Odoom i denne klumme.

Nørlunds album var pænere end mig. Det føltes som en frakke, der tilhørte en anden. Men det var en frakke, der klædte mig

Nikolaj Nørlund fotograferet ved en koncert i Pumpehuset i november 1997, hvor hans album 'Nye optagelser' udkom. Foto: Jan Grarup
Nikolaj Nørlund fotograferet ved en koncert i Pumpehuset i november 1997, hvor hans album 'Nye optagelser' udkom. Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Forleden var der en sætning, der blæste ind i mig en eftermiddag, da jeg gik og brød hovedet med både verdenssituationen og min egen situation.

»Der er gader badet i larm, min by i hvid støj, men hvis du tænker dig om, så finder du ro«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her