Da de første elektroniske instrumenter for snart mange år siden brød igennem den store lydmur til pop og rock, var det længe god latin at betragte maskinerne som kolde og sjælløse i kontrast til de ’rigtige’ instrumenters håndspillede varme og glød.
Billedet er for længst blevet mere nuanceret, men skulle man stadig have en indgroet mistro til muligheden for menneskevarme i de binære kredsløb, er Helado Negro oplagt at lægge øre til.




























