Man kan snildt være gammel i gårde, selv om man er ung. Som nu 27-årige Faye Webster, der allerede er en erfaren rotte, fordi hun debuterede 16 år gammel med albummet ’Run and Tell’.
Musikalsk rutine og en befriende mangel på selvhøjtidelighed karakteriserer også på det femte album den unge sanger-sangskriver fra Atlanta, Georgia, der i en årrække har simret på kanten af det helt store gennembrud.




























