Norske Arild Andersen er som bassist en gammel kæmpe i nordisk og international jazz, men hverken for stor eller for gammel til at lege på lige fod med det unge engelske guitarhåb Rob Luft.
En af de virkelig fine ting ved jazzmusikken er den naturlige måde, gamle og unge musikere mødes på.
Selvfølgelig vil der ofte være et element af hierarki, når veteraner og unge løver finder sammen. Der er en sund mentorfunktion i jazz, men ofte virker mødet på tværs af generationer i imponerende grad, som om det er båret af gensidig nysgerrighed og respekt.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
