Efter fem års fravær er Vampire Weekend tilbage. Tilbage med et af deres bedste album, tilbage i New York og tilbage med en temperaturmåling af samtiden. Den siger, der er udbrudt feber.
De har opgivet at følge med tiden. I stedet har de sat sig for at undersøge den
Nutidens mørke er fortættet hos Vampire Weekend. Og det forstår man jo. Alligevel slår de frejdigt med halen musikalsk og giver os en vej ud med den otte minutter lange afslutter, ’Hope’. Foto: Michael Schmelling
Lyt til artiklen
Henter...
Fuck the world. Sådan falder de tre første ord på Vampire Weekends femte album, og det er jo én måde at byde velkommen på.
Ved at smide asfaltgrus i det ellers poetiske musiksprog kan man også bryde med fortiden. Og deres image som det generationsdefinerende universitetsband med høje lix-tal, endnu højere ambitionsniveau og en solskinspoppet variant af 00’ernes indierock.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.