De stille i landet har haft et talerør, siden Marie Key i 2005 dukkede op med sange som ’Per’ og ’Kleptoman’.
Det slagfærdige rim og den følsomme sjæl bragte i 2012 Key helt til tops med landeplagealbummet ’De her dage’. I en tid, hvor mange popstjerner fremstod designet til opgaven, udgjorde den spinkle skikkelse med de runde briller og de lidt duknakkede kærlighedssange en næsten naturstridig succes.