Branco startede som dansk raps gangster og indstiller nu karrieren med et stærkt album, hvor han ikke ser andre muligheder end at skifte værdier og gå på pension, men også går all in på pop.
Hvis der nogensinde kom endnu et Branco-album, ville det – hvis man skulle følge logikken i hans foreløbige rejse – handle om, hvordan han står op om morgenen, smører madpakke og følger ungerne i skole, måske slår lidt græs og ellers kan gå og tælle millionerne og bare være en gentleman.
Ville man gerne høre sådan et album? Rappen har længe været musikkens stærkeste form for autofiktion, og det er ikke længere nødvendigt at bære våben for at være interessant. Så hvorfor ikke?
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
