Det var Sal Paradise, som Jack Kerouac i romanen ’On The Road’ lod sige de bedrøvet, bevingede ord »Boys and girls in America have such a sad time together«.
Citatet er blevet et passende afsæt for den amerikanske rockgruppe The Hold Steadys på mange måder forbløffende genoplivelse af koncept-albummet på ’Boys And Girls In America’. Konceptalbummet havde sin storhedstid i 1970’erne, og det er da også helt klart et årti som har genklang i The Hold Steadys musikalske univers. Guitarerne og omkvædene er store og fede på dén måde. Men samtidig er The Hold Steady absolut nutidige.






























