Lyt til artiklen
Til at ledsage Utahs rockmusik er der engelske tekster, som er pompøse guirlander uden mange elementer af dybere mening eller fornemmelse for det engelske sprog. Rockmusikken har en hæderkronet tradition for at kunne rumme både floskler og nonsens. Men når der bliver sunget med en så voldsom følsomhed som her, skurrer det.
Teksterne myldrer med hentydninger til indre ubalancer, desperation og forgæves kontaktforsøg, så det ikke er mærkeligt, at Thom Yorke fra Radiohead lyder som det store forbillede for Both. Der er indre brændstof, men det flammer halvkvædet, når teksterne er så ordbogsagtigt uforløste.
