Gruppen Cold War Kids' både muskuløse og skrøbelige lyd kombinerer kaos og bastant appel på samme måde, som teksterne flakser ind og ud af munden på den nervøst bjæffende forsanger Nathan Willett. Efter de tre første numre, ’We Used To Vacation’, Hang Me Up To Dry’ og ’Tell Me In The Morning’, er jeg ikke i tvivl om, at denne album-debut er en af årets mest bemærkelsesværdige rockplader.
Så kommer ’Hair Down’, der lyder som om neo-hippien Devendra Banhart er blevet bortført og tvunget til at agere sanger i et rådvildt rockband. Og derefter er der slingrekurs og lidt for mange tidstypiske genklange fra især gruppen Clap Your Hans Say Yeah! Gruppens på en gang bastante og demo-flyvske attitude bliver for meget af det gode, men det må vel siges at være til at leve med på et debutalbum, der på andre måder – f.eks. ’Hospital Beds’ – er så rigt på løfter som ’Robbers & Cowards’. Sprængfyldt med både schmerz, engagement, eufori og en stikkende guitarklang. Med en smule disciplin og et skarpslebent lugejern er her et band med potentiale til at sætte kurs mod det astronomiske og løsrive sig fra de mange lidt for tidstypiske unoder.
