Uden at fedte med forbeholdene slutter familien Dissing sig til den del af den danske befolkning, der efterhånden har røde, skamfulde ører over den måde, hvorpå vi her i landet bedriver asyl- og udlændingepolitik.
»Er vi fortabt/ er alt forbandet/ burde vi snart forlade landet/ sammen med alle/ de fremmede fremmede/ må vi forlade de uforskammede«, spørger Poul Dissing på åbningsnummeret ’Jeg er fortabt’.




























