Da Grant McLennan fra gruppen The Go-Betweens kun 48 år gammel døde af et hjerteanfald i 2006, efterlod han sig en stribe ufuldendte sange. Fire af dem har hans musikalske livsledsager i The Go-Betweens, Robert Forster, skrevet færdige og indspillet på sit nye album, ’The Evangelist’.
På udgivelsen medvirker de andre musikere fra The Go-Betweens. Også producerne har arbejdet med den gruppe før. Alligevel er det selvfølgelig ikke noget The Go-Betweens-album, eftersom McLennan er væk. Det er det femte soloudspil fra Robert Forster, indspillet i lyset af vennens død.
En sungen fortælling
En af sangene ’It Ain’t Easy’ er en sungen fortælling om det, der betød mest for den rastløse sanger og sangskriver McLennan: film, bøger, musik, magasiner, hustruen Sherrie, men især melodier.
Bortset fra Sherrie delte McLennan og Forster lidenskaben til mange slags kunst, og det var baggrunden for deres venskab og deres samarbejde i mange år om The Go-Betweens, afbrudt af en pause fra 1989 til 1996.
Både sammen og hver for sig tilhører McLennan og Forsters sangskrivning den fornemste slags, hvor sproget er arbejdet lige så meget igennem som musikken og omvendt.
Færre skarpe satiriske linjer
Videbegærlige og rastløse mødte de hinanden som unge i hjembyen Brisbane i Australien i 1976. Nu er Forster 50 år og har erfaret, hvad det indebærer at miste nogen, man var tæt forbundet til, og oven i købet være blevet så gammel, at den der særlige, ungdommelige forandringslyst er erstattet af noget andet. For eksempel forankringslyst.
Måske er han lidt længere nede i tempo på guitaren og med stemmen end før. Muligvis er der færre skarpe satiriske linjer i teksterne denne gang fra denne velskrivende mand, som faktisk for to år siden vandt en prestigefyldt, australsk pris for sine kulturessays.
Men sat på den kedelige måde er han ikke blevet af at opdage, at når man mister nogen, man elsker, må man huske at holde af dem og det, man stadig har. Det tema kredser flere af sangene på ’The Evangelist’ om.
At leve ubekymret på solsiden
I det blidt instrumenterede, håbefulde titelnummer reflekterer han over, hvordan man i den bedste hensigt kan opføre sig bedrevidende over for andre og ødelægge dem med det. ’If It Rains’ er en sang om at blive stående sammen og sætte pris på det, når det billedligt talt styrter ned.
»If it rains, we’ll worship again. We’ve seen what came without the rain«, synger han med en intonation, der både fremhæver den mørke stemmes naturlige stolthed og ydmygheden i budskabet.
Hvad skulle der nu være i vejen med at leve ubekymret på solsiden? Den muntert og raskt spillede ’Let Your Light In, Babe’ kunne været et af svarene: Man kan komme til at glemme medfølelsen og blive egoist.
Den sang handler om alt det gode, der kan ske, hvis man lukker folk ind i stedet for at låse dem ude. Og glæden ved at åbne sin dør for andre mennesker gennemstrømmer violinen, mandolinen, stemmen og det hele.
Fra et ærligt, tvivlende sted
Robert Forster er en sangskriver med flere sider. I ’Don’t Touch Anything’ er han både oprigtig og satirisk og meget personlig. Klicheer som »Life is art, art is life« og »Love your work, work your love« foredrages med dramatisk lede, mens andre linjer synges fra et tydeligvis ærligt, tvivlende sted.
Hele denne her elektrisk instrumenterede sang samler albummets gennemgående tema: Hvis noget ikke er gået i stykker, så lad være med at reparere det.
’The Evangelist’ er fra ende til anden et album, hvor Robert Forster sætter sig selv i spil i teksterne uden at blive privat, banal eller entydig. Han er voksen, dyb og rørende.
