Med sin naivistisk klagende stemme og ublufærdige følsomhed er Tue West blevet lidt af en yndlingsaversion hos mere macho rocktyper. Men manden har overlevet en opvækst i Hundested, tør være åben og spiller en ond tromme.
Hvilket altså tilsammen tyder på tættere og mere stridbar mental brystbehåring, end den man finder hos mangen en syngende cowboystøvle.




























