Niels Hausgaard og Allan Olsen er et par af de navne, Annika Aakjær fremhæver som sine inspirationskilder på MySpace. Og på debutalbummet ’Lille filantrop’ minder den 25-årige nordjyskfødte sanger, sangskriver og guitarist adskillige steder om netop Hausgaard og Olsen, fordi også hun kan fortælle gode historier fra landet på sin egen måde og ligesom de to mænd er ’godt skåret for tungebåndet’, som det hed engang.
Niels Hausgaard kan få historier ud af de mest almindelige omgangsformer, dialoger og holdningsbrydninger, selv om de er så lidt chokerende, at medierne sjældent beskæftiger sig med dem.
Overraskelser og personlig anarkisme
De fortællinger er for almindelige til overskrifter og politiske brandtaler, men de er godt nok spændende og sjove i Annika Aakjærs fortolkninger af dem.
I hvert fald i de fleste tilfælde. ’Utilfreds i en alder af 55’ er en lidt for forudsigelig blues om mand, der godt vil være far til en yngre kvindes børn, men samtidig har bestilt sin egen gravplads, fordi han er så midaldrende og utilfreds. I mange af resten af sangene er der flere overraskelser og personlig anarkisme i den egentlig ret spinkelt syngende kvindes rim.
Emigreret fra Nordjylland
Annika Aakjær er emigreret fra Nordjylland til hovedstaden og er i gang med sit sjette sabbatår efter gymnasiet. Det lyder, som om hun bruger tiden på bedste vis, selv om forældrene ifølge titelsangen ’Lille filantrop’ og ’Kjøvenhavnersangen’ var særdeles skeptiske ved tanken om datterens flytning til København.
I ’Kjøvenhavnersangen’ agerer skuespilleren Ole Thestrup den unge piges bekymrede og karikerede jyske far, der reciterer: »Det kommer jo aldrig til at gå, du har ikke noget job, og du taler ikke deres sprog, det må du da ku’ forstå!, bliv nu her og læs en bog«.
Alvor bag smilet
Den underspillede humor fylder meget på Annika Aakjærs debutalbum, men ligesom hos Marie Key eller på ibens’ første, charmerende naive album fornemmer man en alvor bag smilet. De kække tonefald og mundrette rim er forankret i alvorlige stemninger.
Også når hun i ’Drømmenes toilet’ bruger lokumspoesi til at beskrive en forelskelse eller i ’Tyk’ fortæller historien om en skruk pige, der lyver sig gravid og æder sig fed for ikke at blive forladt af kæresten. Imidlertid finder han ud af, hun bare er blevet tyk, og så skrider han selvfølgelig, mens man som lytter smiler med på sangen.
Varieret musik
Albummets omslag er designet af Aakjær med lidt hjælp fra forskellige venner. Det er kollagekaotisk, og det passer perfekt til den fint varierede musik. I øvrigt er det ibens’ bassist, musikteoretikeren Henrik Marstal, der har produceret. Det har han gjort godt uden at hive det brogede ud af hjemstavnsemigranten Annika Aakjær.
fortsæt med at læse
