Rock Radiohead får det optimale ud af det banale

Lyt til artiklen

Når en supergruppe som Radiohead vælger at give lyttere mulighed for at downloade et nyt album og selv fastsætte købeprisen, ryster det musikmarkedet. Ligesom en enkelt, fældet brik i et spil domino gør.

Andre kunstnere iler efter, og nye markedsmæssige relationer opstår, som når Madonna nu vælger at skrive kontrakt med en indflydelsesrig koncertarrangør i stedet for et pladeselskab.

Lad liberale romantikere om at tro på, at nogen forærer musik væk eller fravælger store pladeselskaber for deres blå øjnes skyld.

Det perfekte reklamestunt
Selv ikke øjne så lyseblå som Radioheadsangeren Thom Yorkes kan undgå at have blik for den markedsværdi, det har haft for hans gruppes 7. studiealbum, ’In Rainbows’, at udgivelsen i egentlig naturlig forlængelse af branchens vilkår blev lanceret på nettet som et produkt, man kan hente ned gratis eller betale et eller andet beløb for. Hvis man har lyst og råd til at betale.

At give musikken væk har været det perfekte reklamestunt for et band som Radiohead. Uden at bruge et pund på markedsføringsudgifter har kvintetten fra Oxford været topnyhed i alverdens medier.

Reklameværdien af den idé ville omregnet til kontanter stå Radiohead i så mange penge, at bandet næppe ville have haft råd efter nogle år, hvor gruppens status blandt et bredt publikum var faldende.

Melodier og stemninger
Endnu kender ingen (ud over muligvis Radiohead) antallet af mennesker, der har downloadet albummet ’In Rainbows’, siden muligheden forelå for nu fem dage siden. Til gengæld ved man, hvis man har hentet albummet ned og lyttet til det, at ’In Rainbows’ er den bedste og vigtigste Radiohead-udgivelse siden ’OK Computer’ fra 1997.

Siden debuten i 1993, ’Pablo Honey’, har Radiohead været et band, der udgav albumværker. Undervejs i popularitetsspiralen fra ’The Bends’, ’OK Computer’ og ’Kid A’ glemte Radiohead måske nok, at deres fans havde behov for melodier og ikke kunne nøjes med osmotiske stemninger.

’In Rainbows’ har både melodierne og stemningerne. Ved de første gennemlytninger føles det lidt mærkeligt at sidde med et produkt, der hverken har cover, tekster, produktionsinformationer eller de andre ting, som typisk kendetegner et album, man køber i en musikbutik.

Fisk i den samme sø
Men musikken på ’In Rainbows’ er så stærk og så god, at man efterhånden gemmer sine forbehold og glemmer det, man mangler, og bare går ind i Radioheads nyeste univers.

Derinde er det hverken godt eller ondt at være. Det er både og. Guitaristen, tekstforfatteren og vokalisten Thom Yorke synger denne gang sange, der både er genkendelige og overraskende.

Som i ’Bodysnatchers’, hvor stemmen er syret, og melodien martres af elguitarer. Eller i ’Weird Fishes’, som i kraft af hele molevitten af rockinstrumenter og elektronik viderefører fornemmelsen af, at vi alle er fisk i den samme sø.

Hvad gør fisk i en sø, hvis der ikke er mere føde tilbage i bunden af mudderet? De æder hinanden. Hvordan man gør det – eller undgår at gøre det – i parforhold, spiller en stor rolle på ’In Rainbows’.

Et banalt behov

Midt i en musik tegnet med mageløs følsomhed af klaviaturer, rytmer og strenge synger Thom Yorke om behovet for at se sig selv som en del af den elskede. Orkestralt arrangeret elektronisk rockmusik foldes ud de rigtige steder, så man fornemmer behovet for at blive set af en anden.

Det er et banalt behov. En regnbue er et banalt billede. Men Radiohead får denne gang det optimale ud af at skildre det banale.

Blandt andet fordi gruppen ikke sletter kontraster, mens den skærer ind til benet. ’In Rainbows’ er et værk, hvis indhold ikke kan reduceres til en sætning. Der er voldsomme, guitardrevne sange som ’Bodysnatchers’, men der er også pergamentporøse sange som ’Reckoner’, som har bund i – heldigvis – flertydige længsler.

’In Rainbows’ er egentlig, som titlen siger, en tidløs forestilling. Om at skære ind til benet uden at redigere alle komplementærfarverne væk. Selv om man bliver ladt tilbage med en faktisk meget reel erkendelse af turbulens i kernen. Det viser Radiohead i et omfang, der kan få opslugne lyttere til at glemme markedsføringstricket.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her