'Men jag känner ingenting' er Bob på balkan og i syrebad. Hvilket vil sige, at attituden som hos Bob Hund er absolut uformel, mens musikken er parat til lidt af hvert i afdelingen for løjer og langkål. En form for jazzrock, må man vel kalde det, men med et særligt humør. At kombinere kammeratligt råbekor med messingsuppe og betydelig inspiration fra den normalt lettere anæmiske postrock er ikke bare originalt, men ligefrem smittende og noget så sjældent som hjertelig eksperimentalmusik. 'Diamonds' lyder dog mere som et visitkort fra et orkester, der skal opleves live.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























