'Men jag känner ingenting' er Bob på balkan og i syrebad. Hvilket vil sige, at attituden som hos Bob Hund er absolut uformel, mens musikken er parat til lidt af hvert i afdelingen for løjer og langkål. En form for jazzrock, må man vel kalde det, men med et særligt humør. At kombinere kammeratligt råbekor med messingsuppe og betydelig inspiration fra den normalt lettere anæmiske postrock er ikke bare originalt, men ligefrem smittende og noget så sjældent som hjertelig eksperimentalmusik. 'Diamonds' lyder dog mere som et visitkort fra et orkester, der skal opleves live.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























