0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dronningen står stærkt

Queens Of The Stone Age har overlevet en svær periode og står stadig stærkt som et af de mest begavede og cool bud på den spraglede rockscene i år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

- PR-foto

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da den ene af de to stiftere af Queens Of The Stone Age, den maniske bassist og sanger Nick Oliveri, sidste år skred fra gruppen, der samtidig måtte tage afsked med sine to midlertidige stjernemedlemmer Dave Grohl og Mark Lanegan, troede de fleste, af 'dronningerne' var bombet tilbage til stenalderen.

Men den hyperenergiske guitarist, sanger, komponist og producer, Josh Homme, er ikke sådan at slå ud. Efter de mange afskeder er han tilbage med et album, der former sig som voldsom vandring mellem modpolerne i de stenhårde regenters rige.

Gruppen, hvis popularitet er vokset eksplosivt i USA i løbet af de sidste fem år, har altid arbejdet mellem den stramme skabelon for sangene og en udpræget trang til at gå bersærkergang i lange jam-prægede udladninger med psykedeliske overtoner. Den stil fortsætter og udvider Josh Homme med sin nye, lille enhed.

I den bedre ende finder vi gedigne rocksange som 'Medication', der sprænges til atomer mod slutningen, en bittersød afskedssalut til Oliveri i 'Everybody Knows You're Insane', pletskuddet af en single, 'Little Sister', der faktisk er tættere på Foo Fighters end noget, QOTSA indspillede med Dave Grohl bag trommerne, og 'Tangled Up In Plaid' med den næsten uhyggelige linje: »Like to keep you all to myself/ I know you got to be free/ to kill yourself«.

Til gengæld er det knap så spændende, når Josh Homme kører riffkanonen frem og raserer sin guitar i de lige så lange som kedelige 'Someone's In The Wolf' og 'The Blood Is Love'.

Men 'Lullabies To Paralyze' ville ikke være et Queens Of The Stone Age-album uden underlige indfald som disse og eksempelvis 'You Got A Killer Scene', der langsomt glider ud i det stadig varme ørkensand som grøn syre under fuldmånen med Shirley Manson fra Garbage og Josh Hommes kæreste, Brody Dalle fra The Distillers, på kor. Et oplagt bud på årets kultnummer.

En anden velkommen gæst er Billy Gibbons fra ZZ Top, der sparker solid boogie-guitar ind over den ellers White Stripesinspirerede 'Burn The Witch', det swinger.

Queens Of The Stone Age har overlevet en svær periode og står stadig stærkt som et af de mest begavede og cool bud på den spraglede rockscene i år.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere