Der er dog ikke tale om en overnaturlig produktivitet. De 16 'nye' sange stammer fra den samme session. 10 dage a 12 timer med guitaren i skødet i et træhus i Alabama. Heldigvis er der på ingen måde tale om 2. sortering. 'Nino Rojo' er helt på højde med 'Rejoicing', der introducerede den indtil da hjemløse unge trubadur som en af de mest personlige stemmer i lang tid. En ung hippie med skingersprød stemme og hovedet fuldt af solgylden mystik, spiller forjættende fingerspil så arkaisk som et møde med en gammel blues-musiker i en af Mississippis glemte sumpe. Seriøst sært og meget bevægende. En naiv halvfætter til Jeff Buckley eller på 'At The Hop' Donovans søn som vagabond. En lysere og mere legesyg tilgang giver 'Nino Rojo' en lidt anden nuance og nogle mere umiddelbart fængende melodier. 'Wake Up Little Sparrow', 'We All Know' og 'Little Yellow Spider' er sange af den slags, der får foden til at vippe og øjet til at knibe tåren. 'Nino Rojo' bekræfter kun, hvad 'Rejoicing' mere end antydede - et temmelig kært og enestående mirakel er kommet til byen.