Vi lever i en globallandsby. Nationens hjemmedrenge rapper om deres indre eller ydre gangsterliv efter amerikanske forskrifter, vi danser moderne til USA-beats inspireret af indisk-pakistanske trommerundgange, danske knægte får sig noget uvasket hår og spiller rockmusik i angelsaksisk klædedragt, vi sipper cocktails til musik, der kannibaliserer arabisk sangtradition. Og således er det da også helt naturligt, at Burhan G's fine debutalbum, 'Playground', smager af den store vide verden mere end af Brøndby Strand. Her er Burhan Genc Koc ellers født 20. juni 1983, men det er ikke synderlig tydeligt, medmindre man ud fra Outlandishs og Burhan G's musik kan tale om en Brøndby Strand-sound. Og det kan man da også i den forstand, at begge opererer med en ikke-dansksproget og internationalt klingende sangskrivning, smooth produktionsstandarder og et slægtskab med amerikansk urban pop. Sidstnævnte musikart har ganske givet været og er et centralt soundtrack til Brøndby Strandungdommens liv og levned. Burhan G & medsangskrivere samt hans hovedproducere, Maximum Risk, er derimod ikke nær så kulturelt sammensatte i deres musikalske udtryk som Outlandish, men har stort set kun ørerne vendt mod USA, mod både opfindsomt kropsnære og cremet romantiske producere. Men lad os førstnyde stemmen, mine damer og herrer, stemmen. Bag sig trækker den et spor af knuste hjerter, og forude venter en legion af velsmurte hoftevrik, blussende kinder og lange nætter i popdrømmens evigt omskiftelige og alligevel genkendelige favntag. Slank, smidig, blød og med en træklingende vibrato. Den er rundet af Københavns Drengekor - hvor G sang solosopran - den har været i den store globale popskole og skylder sit til Michael Jackson og hans mange efterfølgere, men den er også bare pokkers laber og elegant. Om den slynger sig i hjertekvababbelsernes højfrekvente kramper eller smyger sig kælent og kurrende om sit offer. Og om den lirer eller længes, så er det med et stort rytmisk overskud: Langsomt flyder den over silkelagner af knitrende og klikkende rytmer, og streetwise groover den ad knækkede gader bygget af sugende beats og basdrøn. Og musikken bag, under, omkring, men aldrig foran stemmen: moderne r&b og neo-soul. Her er kompleks rytmik under de tunge mellemgulvsstød a la Timbaland og Missy Elliott, elastisk dynamik, forførende enkelhed og spansk guitar-fetich a la The Neptunes, ja, sågar sang farvet af Justin Timberlake. Og så er der titelnummerets gæld til Rodney Jerkins' skurrende bassynth på Brandy-hittet 'What About Us?' - både i sound og akkordgang. Men moderparten af sangene er også vitale popsange med fynd og klem i deres delvis egen ret - og prydet af en sikker sans for detaljerigdom, om det så er en funky slap-bass, hvæsset flamencoguitar, en gurglende vocodersanger eller stramt styrede congas. Her er masser af labert skræddersyede og forsirede groove-scenarier for G'et at åle sig igennem. Tekstligt er 'Playground' ikke altid den helt store engelsksprogede åbenbaring. Lad os bare sige, at der er klokkeklare grænser for nuanceringen og nytænkningen i de obligatoriske kærlighedssange og pletvise selvpromoveringer. Men Burhan G er lykkeligvis ikke bange for at snitte andre emner som for eksempel dørvogterpolitik her til lands: »Though they won't let us in, no place makes the party/ So let's all go and do our own thing«. Her er sangeren og sangskriveren helt nede på det vidt åbne gadeplan, frem for i den med klicheer overbefolkede elskovshule. Og det forfrisker. Burhan G's familiestammer fra Tyrkiet, men 'Playground' er lyden af en global ungdom uden landegrænser - men derimod med bygrænser på tværs af nationale skel. Det er deres musikalske og kulturelle virkelighed, og det skal man være en mavesur kritiker (med buskede øjenbryn) for at kunne brokke sig over i længere tid ad gangen. Men. Den internationale lyd kunne alligevel godt tåle lidt lokalkolorit. Ikke forstået således at Burhan G skal synge på dansk eller med sine medsangskrivere begynde at forske i nordisk folkemusik, men forstået som et ønske om, at de kom lidt videre fra deres meget store forbilleder, som i forvejen fylder meget i det internationale popspektrum. Vi taler originalitet her, og, ja, den findes altså kun lokalt: i ens egne fingre, hjerte og hjerne. Måske ville det også medføre et større internationalt salgspotentiale. Måske ikke. Ingen kan sige nej til en fremragende produceret og forfattet popskive, men også kun få kan åbenbart sige nej til et personligt udtryk som fra for eksempel Junior Senior eller Under Byen. 'Playground' har masser af poppotentiale og internationalt snit. Hos de detaljesikre såvel som hookferme producere. Og hos hr. Burhan G. En ny, stor og kun 21 år gammel stemme og en topprofessionel, men stadig lidt upersonlig pen.