Kun halvandet år efter, at Korn udgav 'Untouchables', der rejser sig som den forkætrede genre nu metals svar på 'Sgt. Pepper', spiller den californiske kvintet stærkt ud igen. For første gang har sanger Jonathan Davis og de øvrige vrede mænd selv produceret, og det er faktisk klædeligt. For al den indestængte bitterhed, vrede og hadet kommer ud uden omsvøb på et overraskende heftigt udspil. I modsætning til kollegerne og konkurrenterne i Limp Bizkit, der nærmest er blevet et poporkester, lefler Korn ikke for nogen eller noget. Bandets tykke bund af funky rytmer er stadig hårdt spændt op, og der er drøjde i anslagene samt i Jonathan Davis' lidende stemme. Kombinerer man det med det faktum, at Korn er blevet stadig bedre melodimagere - her eksempelvis med 'Break Some Off', 'Did My Time' og 'Play Me', der har rapperen Nas som gæstestjerne - ender vi med et glimrende album. Naturligvis slås Korn med den ensformighed, der er indbygget i nu metals kværnen, løs et sted mellem tung metal og ditto rap, men gruppen er stadig højt hævet over alle andre i en genre, det åbenbart er for tidligt at afskrive. I hvert fald hvis det står til Korn, som oven i købet giver os en buldrende rå liveversion af Metallicas klassiker 'One' som ekstranummer. En passende understregning af et efterhånden ganske logisk slægtskab.