HENDES STEMME HAR altid smilet sundt. Som om hun var fri og frank til at spille, hvad hun ville. Men musikalsk har Marie Frank tidligere været mere ordinær, end hun er på sit nye minialbum 'Swimmingly'. Udgivelsens fem sange (plus en indledende recitation) er alle skrevet af den 29-årige jydes amerikanske ven Neill C. Furio. Det er ikke alle melodierne, der virker lige lokkende. Til gengæld er stemningen, poesien og også Franks sang mere broget og interessant her, end hun har været før. 'Swimmingly' er på flere måder et selvstændigt udspil fra Marie Frank. Musikken har sin helt egen, særegne tone. Dertil kommer, at albummet er den første udgivelse på hendes og musikpartneren Kent Olsens eget label Frankly Spinning Music, som de to har dannet i stedet for at fortsætte samarbejdet med det store selskab BMG. Det var BMG, som i 1999 udsendte Marie Franks debutalbum 'Ancient Pleasures', hvorfra nummeret 'Symptom Of My Time' blev et solidt hit. 'Ancient Pleasures' etablerede Marie Frank, og publikum fulgte med, da hun i 2001 fik udgivet 'Vermilion'. Igen på BMG. Udadtil virkede det, som om Marie Frank havde frie hænder til at lave sine oprigtige, jordnære rocksange på BMG. Men på et stort selskab vil der næsten altid være mange mennesker, der har forskellige meninger om musikken. Og da hendes kontrakt med BMG udløb, ønskede hun ikke at forny den. Sammen med Kent Olsen ville hun i stedet selv være ansvarlig for det hele. Den beslutning blev cementeret af det danske bookingfirma Rock Ons underlige konkurs sidste efterår. Da Rock On gik konkurs, var der en masse danske musikere, som ikke fik betaling for allerede spillede koncerter. Marie Frank Band havde penge for 25 koncerter til gode. Er der ikke lagt mange penge i 'Swimmingly', så er der til gengæld lagt kærlighed. Og indlevelse. Det er let at forstå, hvorfor Marie Frank holder af Neill C. Furios gennemarbejdede fortællinger. For eksempel har de den kvalitet, at man på samme tid hører dem som kærlighedssange og som underfundige historier med afsæt i helt konkrete ting. Den støvede, varme 'As If' handler om at være en skrammet og skøn gammel ting i en genbrugsbutik. 'Rust In Peace' er et vemodigt farvel til en bil, man har været sammen med længe. Og 'Whoops Wrong Daisy' er en charmerende sang om at plukke magueritternes blade, et efter et, mens man siger: 'Elsker, elsker ikke, elsker'. Hvis det sidste kronblad svarer forkert, må man jo plukke en ny blomst. Og prøve igen. Marie Frank plukker Neill C. Furios sange på den helt rigtige måde.