Sammen har Flintholm og Nadeem valgt at forene melankolske, snørklede arabiske/turmenske musiktraditioner med en meget stramt disponeret og kølig eurotechno. Aida Nadeems lidt ru stemme er desværre ikke helt interessant nok til at fjerne opmærksomheden fra de mest ensformige, optimistiske keyboardkompositioner. Bedst er de sange, hvor musikken ligesom stemmen undgår kedelige repetitioner. Og samtidig beholder popmusikkens indbydende og iørefaldende format.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
