Sammen har Flintholm og Nadeem valgt at forene melankolske, snørklede arabiske/turmenske musiktraditioner med en meget stramt disponeret og kølig eurotechno. Aida Nadeems lidt ru stemme er desværre ikke helt interessant nok til at fjerne opmærksomheden fra de mest ensformige, optimistiske keyboardkompositioner. Bedst er de sange, hvor musikken ligesom stemmen undgår kedelige repetitioner. Og samtidig beholder popmusikkens indbydende og iørefaldende format.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























