I alt 16 musikere foruden solisten selv medvirker på forskellige af de 11 numre. Og fra guitarister som Henrik Balling (eks-Gangway), Nikolaj Nørlund og Mikael Simpson (eks-luksus) til trommeslageren Henrik Vibskov og percussionisterne Rune Schjøtt og Adrian Skovgaard bliver der spillet med indlevelse i de forskellige stemninger, som Lise Westzynthius' tangentspil og vokal har et hovedansvar for. Men ikke er alene om. For solisten har allieret sig med andre producere, der bidrager med hver sin integritet. Man kan høre, når det er popkomponisten Henrik Balling, der giver en sang som 'Still Life in Sthlm' et storslået, vemodigt sus. Og man kan også høre, når Nikolaj Nørlund har været helt inde i billedet med sin slentrende, skælvende lyd i en sang som 'Elite', hvor den kvindelige hovedperson må ryste lidt, fordi hun pludselig står i et lys, der ser gennem løgne. 'Heavy Dream' er fyldt med sange, hvor der synges glasklart om de mest mudrede, stride eller langsomme erkendelser. Lise Westzynthius' stemme er let og fin som en himmelblå klokkeblomst. Drømmende, hviskende, jublende eller savnende er hun en blid, bly åbning til lag, man ikke plejer at skrive sange om på den måde. Døden er en af dem. 'Cross My Heart' og 'French Leave' er sange om døden. Man vil ikke være ved den og kan ikke holde at være præget af den, der er gået - ud af døren eller af livet. Lise Westzynthius synger om det uden at lyde knuget eller forkrampet. Hendes stemme lyser. Den er et daggry. Den er præcis så nærværende, sejlivet og skrøbelig som den stemning, hun sætter krop på i '1st Movement': »I'm fragile before you / I'm dancing, I dare you«.