Men hvis man giver den indre kænguru et ordentligt los i rumpetten og i øvrigt besidder en stor del tålmodighed og et skvæt held, så er intet umuligt. Ikke engang at være på vej fra det sydlige Jylland til Australien for at spille på en festival med verdensnavne som Kylie Minogue, Bob Dylan, Carlos Santana og David Bowie. Sådan er virkeligheden i hvert fald for Kick The Kangaroo, der til februar forlader Fredericia for at flyve til Melbourne og spille på Melbourne International Music & Blues Festival. Baggrunden er sådan set en af de tilfældigheder, der kan forvandle gyldne drømme til søde realiteter. En såkaldt promoter fra et australsk pladeselskab forelskede sig i sangen 'I Would Do Anything' fra Kick The Kangaroos selvfinansierede og selvudgivne debutalbum 'Sounds Like A Bad Joke' fra sidste år og sendte den ud til en række australske radiostationer. Sandsynligvis på grund af den jyske kvintets navn røg sangen direkte ind. Og vupti - pludselig røg 'I Would Do Anything' til tops down under. Sangen var nummer et på Satellite Music Australia Charts som det mest spillede nummer i det store land. Om ikke andet, så i hvert fald en vital indsprøjtning med mod og inspiration for jyderne. Bedre blev det, da en anonym, men velhavende, lokal fan forærede gruppen 750.000 kroner til indspilningerne af det andet album. Kick The Kangaroo hyrede den britiske producer Nick Triani, som ankom til Kangaroo Studios - ja, de ligger i Fredericia - og blev begejstret. Resultatet af samarbejdet foreligger nu i form af 'Bits & Pieces'. En beskeden titel på et klassisk rockalbum, der yder Kick The Kangaroo fuld retfærdighed på bandets færd mellem melodisk garage, grunge og amerikansk rock. Vil man placere K.A.K. på et musikalsk danmarkskort, kan man med held forsøge i området mellem hedengangne Inside The Whale og Saybia. Men de fem fra Fredericia har bedre sange, mere melodi og råstyrke end førstnævnte og basker til sidstnævnte med energi og nærvær i sange som den velturnerede og afstemte 'Last Kiss'. Man skal ikke lede efter sensationer eller revolutionerende nyskabelser i lommen på denne sprælske kænguru. Til gengæld er Kick The Kangaroo en sammentømret enhed med solid, om end ofte lidt anonym rock, som den intense sanger Michael Lund løfter op sammen med Nick Trianis produktion, der flot og råt fanger bandets energi. Endnu en påmindelse om, at der er masser af grovfoder at hente i den animalsk orienterede, danske rockundergrund. Der er ingen tvivl om, at Kick The Kangaroo vil stå distancen nede hos de krævende australiere. Dette er rigtig rock'n'roll.