0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hypet rockband holder fast i den gode melodi

Klaxons er trukket i de ambitiøse månestøvler på det andet album.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klaxons bevarer et ærkebritisk greb om den gode melodi på deres nye album 'Surfing The Void'.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man må om ikke andet have snigende respekt for et ungt rockband med cojones nok til at opkalde sin debutsingle efter Thomas Pynchons mesterværk ’Gravity’s Rainbow’. Det var i 2006. Året efter stod den engelske rockgruppe Klaxons halvvejs begravet i laurbær og i hype til op over gællerne.

Debut-albummet ’Myths Of The Near Future’ havde nemlig vundet Mercury Prize Award for bedste nye navn og var af NME kåret til årets bedste album. Snart havde den glubske engelske musikpresse klasket betegnelsen Nu Rave i nakken på Klaxons og alle var glade.

Men kan Klaxons gå på vandet? Eller har de som mange andre hysterisk ombejlede britiske bands kun en finpudset stil og et enkelt skud i bøssen?

Klaxons har valgt at pumpe musklerne, udvide sindet og fyre op under kedlerne. Det er næppe sket uden at skele til rivalerne i Arctic Monkeys, der gjorde nøjagtig det samme sidste år.

Resultatet er ’Surfing The Void’. Et melodisk album forklædt som et hårdt rockalbum af tungrock-produceren Ross Robinson og på ’Flashover’ meget tæt på decideret at gå Arctic Monkeys i bedene.

Strategien virker forbilledligt. Hvis man skruer op for højttalerne, forvandler den lille pjevs sig til en muskuløs rocker. Man leder forgæves efter nogle originale musikalske ideer, men der er ikke et nummer på ’Surfing The Void’, som ikke lyder knaldgodt, og som ikke formår at stoltsere med rumpen fuld af riffs.

Kryptiske tekster
Heldigvis for rockmusikken i almindelighed og Klaxons i særdeleshed behøver tekster ikke give synderlig mening for at resultere i meningsfuld lyd. Når Simon Taylor-Davies på hittet ’Echoes’ synger »Echoes from the otherworld / turn horizon into endless ever present« kan man enten nikke viist eller vippe med fødderne.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce