0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kritik The Smiths lyder stadig som ingen andre

The Smiths var midt i 1980’erne et kapitel helt for sig selv i rockmusikkens historie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

The Smiths gav den melodiske og romantisk klingende guitarrock med ekko fra 60'ernes melodiske overskud en renæssance.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

And if the day came when I felt a natural emotion/ I’d get such a shock I’d probably jump in the ocean

And when I’m lying in my bed/ I think about life and I think about death/ and neither one particularly appeal to me (’Nowhere Fast’)

Det var en af mine første alvorlige lektioner som grøn rockanmelder i 1984. Redaktøren havde bedt mig om at anmelde ’Hatful of Hollow’ med The Smiths.

Redaktøren lagde ikke skjul på, at han anså disse krukkede briter fra Manchester for noget opreklameret stads. Som alt andet nymodens engelsk, siden punk og new wave gjorde sin entre.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere