Da det amerikanske indierockband med det undseelige ejendomsmæglernavn Real Estate gæstede det nu lukkede spillested Lades Kælder i indre København en februaraften i 2010, var der udsolgt i en grad, så flere måtte gå slukørede hjem.
Selv om de bare havde udgivet en enkelt plade på det lille selskab Woodsist og ikke engang var i dansk distribution til at begynde med, var bandets ringlende guitarer, afdæmpede vokaler og tilbagelænede melodier kommet dem i forkøbet.




























