I Rasmus Nøhr og Thomas Buttenschøn har den danske musikscene to sangskrivere, som hidtil på hver sin måde mest har fremstået som glade charmører.
Med sangene ’Sommer i Europa’ og ’Fantastiske mandag’ fik henholdsvis Nøhr og Buttenschøn deres gennembrud også i radioerne for få år siden. Nu er smilene ikke længere så brede på de to mænds nye udgivelser, der pudsigt nok udkommer næsten samtidig.
Sund udfordring
Både 38-årige Rasmus Nøhrs album ’Fra kæreste til grin’ og 24-årige Thomas Buttenschøns ’Køter’ handler om kærestesorger.
Egentlig ligner det en sund udfordring for dem begge at bevæge sig lidt væk fra det sorgløse udtryk og undersøge andre indre stemninger uden at lade det gå ud over den gode popmelodi.
Men kærligheden er en svær størrelse at skrive ubanalt om, også når den er ulykkelig. For hvordan sætter man ord og musik til det mest gennemtravede tema i popmusikken på en original måde?
»Jeg håber du får dårlig sex«
I hvert fald ikke ved at lyde, som om man har indspillet en privat samling sange til den forhenværende elskede, der lod nogle af sine flyttekasser stå, men glemte at levere den lånte cykel tilbage, da hun skred.
Det sker i Thomas Buttenschøns univers på endnu et album fra ham, hvor han godt nok har sin helt egen, fabulerende sprogstil, men også har et anstrengende overforbrug af tidstypiske og alt andet end sublime ord.
»Baby du giver mig liv som dåselatter i sitcoms«, synger han i ’Bonnie & Clyde’, der ligesom flere andre numre lyder inspireret af 80’ernes danskpop.
»Jeg håber du får dårlig sex, ja dårlig sex og one night stands« hedder det i den funkpoppede ’Dårlig sex’. Buttenschøn kan variere både sin stemme og sin musikalske stil, men på ’Køter’ er poesien hverken stor eller særlig sjov.
Flere facetter
Rasmus Nøhrs kærestesorg kommer fint i gang på ’Fra kæreste til grin’ med et titelnummer, det er ligetil at synge med på. Sprogligt er han enklere i ordvalget end Buttenschøn, musikalsk er han mere fokuseret.
Og så viser hans nye album, at han vokalmæssigt har flere facetter, end man tidligere har kunnet høre.
I ’Vintertræk’ om årstidsbetinget nedtrykthed fremhæver rastløse trommer længslen efter lys, og melodien er lige så langtrukken som de mørkeste måneder.
Bekendelsespop
Også i ’Alting går i ring’ får han vemodet frem, og i ’Sød musik’ foregår et flot stemningsskift fra melankoli til brusende toner. Heller ikke Nøhr er nu den store digter eller undlader at være for privat.
»For jeg skammer mig, og jeg er så ked af det. Jeg har ødelagt det hele«, synger han i ’Låne mine øjne’. Det er bekendelsespop og så oven i købet i en tid, hvor så mange ustandselig fortæller her, der og på Facebook om sig selv og sig selv.
Når man har hørt begge plader, savner man virkelig sangskrivere, der rækker ud efter noget andet.
Rasmus Nøhr: Fra kæreste til grin. Produceret af Nick Foss og Rune Nissen-Petersen (42 min.). Mermaid Records.
Thomas Buttenschøn: Køter. Produceret af Dennis Ahlgren (43 min.). Universal.
fortsæt med at læse
