Det er tolv år siden, Signe Svendsen vandt melodigrandprix med ’Der står et billede af dig på mit bord’.

En af den slags sejre, det kan være svært at komme sig over bagefter.

LÆS OGSÅ Signe Svendsen: »Jeg laver ikke budgetter og er ikke særlig god til penge«

Men de sidste par år har Signe Svendsen satset målrettet på at slå igennem som moden sanger-sangskriver med et hold musikere fra den danske topklasse anført af Lars Skjærbæk.

I 2010 kom ’Ny passager’, hvor hun selv havde skrevet næsten alle numrene, og nu lander så ’Kun de faldne rejser sig igen’, hvor hun selv har skrevet alle tekster og alle melodier på nær to.

’Kun de faldne rejser sig igen’ er et album med enkle håndskrevne og personlige kærlighedssange sikkert styret i havn af producer Lars Skjærbæk.

Titlen er en lidt snørklet hyldest til de stædige elskende. Kun hvis man tør tage sine knubs, har man chancen for at opleve kærligheden igen. Skildringen af nattelivets faldne på ’Hjemløse hjerter’ i linjer som »Hjemløse hjerter/ på nattevagt,/ bedugget vakler de frem« er dog sangskrivning af den slags, der lyder lidt for meget af sangskriverworkshop.

Afklædt klæder stemme
Albummet byder på velfungerende og fine sange om at turde elske og miste og elske igen.

Hvad jeg savner, er en lille troldsplint af personlig risiko, som kunne transportere den utvivlsomt ægte følelse i sangene fra et sangskriverjeg til et mere personligt udtrykt jeg.

LÆS ANMELDELSE

Tæt på kommer begæret i ’Vejen til din mund’, hvor et lidt kejtet billede som »dine hænders spørgeskema« bliver en paradoksal styrke, mens sangens efterårsromance udtrykt i omkvædet »Blad for blad, dag for dag/ naturen klær’ sig langsomt af./ Og jeg falder, falder for dig«, er nok så nydelig naturromantisk striptease.

Også musikalsk er det et af de mere afklædte numre, og det klæder Signe Svendsens stemme.

Et flot skridt fremad

Men Signe Svendsen synger dejligt hele vejen igennem.

Når man hører hende synge for på ’Dansen’ ledsaget af blide westernklange eller give den uhuhuhuuu-gas på ’Videre på teksten’, er det bare at lægge øret an til nydelse.

Bandet, bestående af Lars Skjærbæk, Troels Skjærbæk, Rune Kjeldsen og Jesper Lind, signalerer stilig klasse fra start til slut. Det rustikke, de skarpe kanter og en inderlighed, der kan kommunikere smerte og ømhed. Jovist stikker det frem hist og pist i disse sange om at være en og to, og det slutter følsomt og folkemusikalsk med ’Dagen er reddet’.

LÆS OGSÅ Signe Svendsen: Jeg er bange for at dø før tid

Men helt skarpt bliver det ikke, sålænge sangskrivningen er pakket mellem det personlige udsagn og den mere upersonlige sangskrivning. Skal Signe Svendsen videre, skal hun enten blotte sig mere eller udvide sin tematik.

Men ’Kun de faldne rejser sig igen’ er et godt og flot skridt på vejen fremad.

fortsæt med at læse

Signe Svendsen: »Jeg laver ikke budgetter og er ikke særlig god til penge«