Det starter som en roligt bumlende tur ned ad gaden på en lammende hed sommeraften. Som halvt lukkede øjne bag solbrillerne og totalt fravær af hastværk. Som at snuble pludseligt og glide blødt tilbage på plads i sin dovent jazzede gang hen over asfalten.
Sådan aftegner det ordløse nummer ’Leek’ med det slentrende tempo og de jordvarme klange sig i mit hoved. På kanten til søvn i storbyen – på den behagelige måde.




























