Lyt til artiklen
Allerede i første strofe rækker Marie-Louise Munck ud efter lytterens intime opmærksomhed: »Meet me by the big old tree/ Like we did long time ago«, synger hun med en hvisken, man ikke kan ignorere. Og følger man med her, bliver man lukket ind i et afdæmpet rum for længselsfuld sangersangskrivning, med plads nok om en gæstende violin, cello eller det dominerende klaver, til at de dunkle klange kan sende varme gennem de ensomme nætter.
Lavmælt kærlighedsfortælling
Med sin glødende stemme, der deler mørke og fylde med navne som Beth Gibbons og Joan Wasser, bevæger Marie-Louise Munck sig fra den lavmælte kærlighedsfortælling i ’New Love Begin’ over mere stålsat blues, som PJ Harvey ville have skåret den i et ømt øjeblik, på ’Rest’ til den soulede fornemmelse på ’Reveal Yourself’, hvor en udsat guitar flakker som et støvet orange lys mellem stammerne i skovbrynet.
Men uanset hvor hun sætter kræfterne ind i sine ni sange, vakler hun aldrig i sin insisteren på et følelsesfortættet udtryk af poesi og moden tristesse, man ikke møder hver dag – og helt klart om natten, når det endelig er.
Melankolsk grundtone
