Det fjerde album fra de amerikanske indierockere i The Shins giver ikke umiddelbart ved dørene. Forsanger og hovedarkitekt James Mercer har skiftet stort set hele bandet ud, og ’Port Of Morrow’ viser ved første lyt kun i glimt, hvilken god plade der faktisk gemmer sig under den rastløse guitar eller mellem de diskrete keyboards. Kræver sin tid Det er tydeligt, at The Shins på ti år har flyttet sig fra indierockens skødesløse enkelthed til et mere opulent og avanceret udtryk. Den oprindelige guitarpop med 1960’er-referencer er imødekommende som altid og nu pudset op i en mere svulstig og kompleks lyd. Man finder bare ikke de giftige omkvæd her, man ikke kan glemme, men derimod omveje og snirklede konstruktioner.

Tilbagelænede amerikanere leverer tiltrængte solstråler