Hvem har brug for sandhed?
Sådan sangråbte Kristian Leth kækt for fem år siden, da The William Blakes debuterede. Merskumspiben har fået en anden og dybere lyd her fire plader senere.
Mellemøsten vakler, Europa har demokratisk åndenød, og bankbosserne gnægger videre i kulisserne. Sandheden er åbenbart nu, at verden er ved at gå under, og nu vender The William Blakes’ den ikke ryggen.
I stedet lyder opfordringen: »We have to grab this new century by the throat«.
Idioten med guitaren og noget på hjerte var ved at dø i 90'erneDet er nu mest lytterne, der bliver grebet om halsen. Popanarkismen fra forrige års ’Music Wants To Be Free’ er erstattet af en gravalvorlig tone, hvor alle sange har panderynker, og de skæve ideer er luget ud.
Modsat tidligere lynprocesser har The Williams Blakes denne gang arbejdet over ni måneder med de otte sange.
Men de smittende melodifragmenter og fængende råbekor, der er tilbage, er tynget af en overdramatisk mine, der gør undergangsalbummet mere trist end gribende.
fortsæt med at læse
