Ambitionerne bobler over hos Justin Timberlake i år.
Der er ikke den udfordring, den 32-årige ungersvend fra Memphis – popkulturens renæssancemenneske – ikke har samlet op i 2013.
Hvis ikke han optræder som en overlegent perfekt vært i underholdningsshow som Saturday Night Live i New York, knokler han løs i Hollywood for at brænde igennem som stjerneskuespiller.
Og midt i det hele har han fundet tid til at genstarte den musikkarriere, der ellers lå brak i syv år.
Vil erobre nyt terræn
I foråret udgav han første halvdel af 'The 20/20 Experience', og nu følger anden halvdel af det monumentale værk.
Når han går til musikken sammen med sin faste producermakker, Timbaland, vil de ikke bare spytte hits ud. De vil erobre nyt terræn og give Justin Timberlake samme skelsættende rolle som sexet popavantgardist, han havde i midten af 00'erne.
Justin Timberlake kommer til ParkenPå det første album optrådte Justin Timberlake som den modernes pops Fred Astaire, der let og fyndigt fløj rundt mellem Timbalands spektakulære produktioner. Garneret med et par gedigne hitlistefuldtræffere.
Missionen var altså halvt fuldendt, og på andet album vil Timberlake gøre arbejdet færdigt og indfri sit gamle løfte om at bringe »sexy back«.
De lange seje træk
Hovedparten af sangene strækker sig over 5 minutter, nogle runder endda 9 og 11 minutter. Den hede stemning lurer nede i groovet, mens jakkesættets finesser hænger ude i garderoben.
På sit ret beset fjerde album er Justin Timberlake både mere fysisk og mere monoton. Men ikke mindre elegant.
Stemmen hvirvler smukt på det soulfulde Marvin Gaye-ekko ’You Got It On’, Michael Jackson får sin hilsen på den discodansende ’Take Back the Night’, og Timberlake overrasker med den lejrbålknitrende folk, der gemmer sig sidst på ’Not a Bad Thing’.
Timberlake er »skideligeglad« med pressen: Jeg har ikke så meget mere at beviseMen albummet er domineret af de lange seje træk, som Timbaland har lokket Timberlake med på.
Det er mindst vellykket på den soca-farvede pumpesag 'True Bloods', men forrygende udsyret på det blueshuggende højdepunkt 'Only When I Walk Away'.
Lydingeniør Timbaland pakker beatet ind i filmisk susen, kværnende synth og markante breaks, men genbrugen af det karakteristiske håndklappede beat får det ene øjeblik til at ligne en efterligning af det forrige.
Den sofistikerede charme
Når de skejer ud, er det Timberlakes sofistikerede charme, der bryder ensformigheden, hvis han ikke har forvildet sig væk.
Man må have respekt for Timberlakes vilje til at bryde med radioens format og søge nye udfordringer.
Han er imponerende på den led. Men anden halvdel af ’The 20/20 Experience’ lyder dog ikke helt, som om døren til fremtiden står på vid gab.
Den ambition indfrier han ikke.
fortsæt med at læse
