Drake finder sig ikke i mere pis.
Den blødeste rapper i hiphoppens superliga er stadig én lang rappende række af bekendelser på sit tredje album, men han klynker ikke mere over egen ensomhed. Nu tordner han maskulint løs om egen storhed. Så andre slår sig på det.
Den 26-årige Drake voksede op i et forstadshus i Toronto, hos sin mor, der var skolelærer.
Før hiphoppen optrådte han i en canadisk ungdoms-tv-serie, og med det velplejede ansigt har han altid været den pæne unge mand med en mikrofon, der transmitterede mere gnidningsløs R&B end hårdtslående rap. Uden myoser.
Den rolle er Drake færdig med. Med linjen »started from the bottom now we're here« vil han skrive sin personlige fortælling direkte ind i hiphoppens grundskabelon om ghettoens udsatte gadedrenge, der ender med halsen pakket ind guldkæder, lommerne proppet med dollar og garagen fuld af biler.
LÆS OGSÅ Rappens største egoer rammer topniveauet
Lidt for frækt af en canadisk middelklassedreng, synes den jævnaldrende og tidligere turnemakker Kendrick Lamar. I torsdags slap et dis ud, hvor Lamar klapsede Drake af: »you’ve been a fake«.
Drakes tid til at herske
Før i tiden ville en konfrontation med klejne Kendrick fra Compton være en hård nyser, men lige præcis på ’Nothing Was the Same’ er Drake klar til at duellere om pladsen øverst i hiphoppens fødekæde.
Markeret med åbnerens 6-minutters radioaktiv selvtillid på ’Tuscan Leather’, hvor Drake selvbevidst skryder løs om, at det her nummer uden omkvæd stadig vil blive grovspillet, simpelthen fordi »it’s that new Drizzy Drake«. Eller som han offensivt konstaterer senere: »I'm on my worst behavior«.
Hiphoppens fremadstormende provoprins gæster VegaDer er stadig lommer af ømhed og bramfri bekendelser, der med navns nævnelse inddrager alt – fra konkrete, ukendte piger (der nu må lukke deres profiler ned på de sociale medier) til musikbranchens tunge drenge.
På den måde læser Drake igen op fra sin dagbog, mens han reflekterer over løst og fast. Men til forskel fra sine tidligere album kommer han frem til en ny og håndfast konklusion: Det er hans tid til at herske.
Lad kampen begynde!
Produktionen er stadig drømmende og draperet i mørk velour, men der er flere psykedeliske udsving og stærkere spændinger i teksterne.
Drake rapper markant mere og trækker de silkesmidige melodier en anelse i baggrunden (dog ikke længere væk end at han stadig kan smide en hitlistebombe som ’Hold On, We’re Going Home’ undervejs).
Beatet er en nedbarberet puls i et næsten transparent lag af samples, korfragmenter og synthflader, der forstærker den skyggefulde fornemmelse i Drakes karakterskift fra forstående til nådesløs. En forbløffende forvandling.
LÆS OGSÅ Drake dansede elendigt og skabte musikhistorisk magi
Måske er det bare det, der provokerer Kendrick Lamar. At Drake går efter tronen ligesom han selv. En rask fejde om verdensherredømmet, en beef, har altid været en kreativ krudttønde i hiphop, spørg bare Jay-Z og Nas.
Så mens Kanye West har forladt solsystemet, Eminem har tabt pusten, og Jay-Z leder efter næste guldbelagte trin på karrierestigen, er det pludselig Lamar og Drake, der vil være ny kalif.
Med ’Nothing Was the Same’ virker Drake lige så klar som Lamar. Lad kampen begynde!
fortsæt med at læse
