Svagheden på ’Someday World’ er samarbejdet mellem Eno og Hyde. Det skulle ellers være attraktionen.
Ambient-pioneren Brian Eno klipper arrangementer i komplekse mønstre, og Karl Hyde fra Underworld syer det sammen med vokal og akustisk rytmik.
Som på ’Mother of a Dog’, hvor Eno midtvejs opløser 4/4-taktarten i strømme af kor, atmosfærisk synth og digital klokkespil.
90'erne er længe siden for britiske beat-veteranerNummeret lægger ud som et ekko af Massive Attack i 90’erne med jungle-beat, mens Hydes vokal er en fortyndet version af Talk Talks Mark Hollis. På 'A Man Wakes Up’ kan man høre Enos fortid som producer for Talking Heads, men lyden er tynd som skitsen til Steve Millers new age-farvede bluespop.
Samarbejdet byder på fængende anslag og øjeblikke af skønhed, men lyder som en demo, en brainstorm, der jammes sammen til en skitse af fortiden.
fortsæt med at læse
