På hver sin måde definerede Tricky og Underworld musikscenen i midten af 1990’erne. Som en anarkistisk udløber af Massive Attack sænkede Tricky en generations hjerner i nattemørke fra Bristol med sit debutalbum, ’Maxinquaye,’ og Underworld satte sonisk tryk på den stofromantiske film ’Trainspotting’ med den euforiske single ’Born Slippy’ og det lystfulde ekko af »lager, lager, lager«. Et par årtier er pakket sammen siden, men mørkemanden fra Bristol og technopionererne er her igen, dog er konflikterne næsten for dæmpede hos Tricky og begejstringen til at overskue hos Underworld. Krøllet musiksind For to år siden returnerede Tricky fra sin kreativt omflakkende tilværelse i Los Angeles, og nu sidder den rastløse triphopsjæl i Paris, hvor musikparabolen er rettet mod Jamaica, hjemlandet England og det nordlige Afrika – med gæstevisit af både Bobby Gillespie og raï-sangeren Hakim Hamadouche.
LÆS ANMELDELSETriphoppens mørkemand mangler skarphed på nyt album Det kunne lyde som endnu en broget omgang Tricky, men faktisk er han mere enkel og stram i produktionen end tidligere. Tågen er lettet, og angsten driver ikke længere værket. Det gør melodier og beat. Det kan man beklage, hvis man savner den hvileløse energi og raspende uro i den nu strømlinede produktion, men den enklere og velproducerede Tricky er ikke helt uinteressant. Han har stadig et krøllet musiksind og en intens fornemmelse af lyd.
